Djursland besat 1940-45

"Djursland besat 1940-45. Tysk besættelse. 2023" beskriver det tyske forsvar på Djursland. Værnemagtens tropper og materiel følges, set i større sammenhæng, fra besættelsens første dag og frem til rømningen i 1945.
Tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940 for at forhindre englænderne i at afskære dem fra at få jernmalm via Norge og i at angribe dem fra Østersøen.
Regeringen fik landet godt gennem besættelsen ved at forhandle sig til rette med tyskerne. Værnemagten begyndte straks at opføre befæstningsanlæg på Jyllands vestkyst. Regeringen støttede befæstningsarbejdet ved bl.a. at lade danske firmaer og ansatte deltage. Den ville så vidt muligt holde arbejdet på danske hænder og forhindre en engelsk-amerikansk invasion, som ville smadre landet og folket. Arbejdsløsheden på over 30% forsvandt og mange erhvervsfolk tjente godt.
Besættelsen gav ikke de store problemer de første tre år, hvor englænderne endnu ikke havde fået hvervet danskere til at skabe terror af betydning.
Værnemagten anlagde straks en netspærring med miner i havet mellem Hasnæs og Hjelm.
1 1942 anlagde den to faste anlæg på Djursland:
- Flyradar- og radiostation ved Laen ved Glesborg for flyledelse, aflytning og støjsending.
- Flyradarstation ved Lund mellem Hørning/Assentoft for flyovervågning.
I det sidste besættelsesår insisterede Hitler på, at man trods Tysklands håbløse situation skulle udbygge befæstningen af Østjylland. På Djursland blev da yderligere anlagt:
- Flåderadarstation ved Lushage/Sletterhage på Helgenæs.
- Flyvepladsen "Fliegerhorst Tirstrup" med "Feldflugplatz Fuglslev".
- Vandflyvepladsen "Ebeltoft See" ved Vibæk i Ebeltoft Vig.
- "Marinestøttepunkt Grenaa Havn".
- Kanonstilling på Havknuden ved Katholm.
- Kanonstilling sydvest for Fornæs Fyr.
- Kanonstilling på Knudshoved ved Gjerrild.
- Kanonstilling ved Skovgårde ved Fjellerup.
- Kanonstilling på Elkær Bakke ved Udbyhøj.
- Kanonstilling på Sletterhage, hvortil kanoner dog ikke nåede at blive fremskaffet.
- Pansergrav langs Djurslands vestgrænse.
- Pigtråd og skyttegrave på en del af strækningen fra Randers Fjord til Grenaa.
- Pigtrådshegn fra Sletterhage over Monsbjerg til Lushage.
- Dækningsgrave langs med landeveje til ly for vestmagternes flybeskydning.

Mogens Møller blev født 1946 i Ebeltoft og har boet i Grenaa siden 1973. Blev advokatuddannet i 1977 og har arbejdet indenfor sit fag indtil 2008. Sideløbende hermed har han dyrket historie og arkæologi på amatørbasis og offentliggjort artikler om historiske emner.
Bogudgivelser:
2014 Maskeansigtets hemmelighed. Tæmmede dæmoner i menneskers tjeneste. Maskeansigter, grimer og hoveder til værn, skræk og advarsel. (Om amuletter og andre billed- og skulptursymboler fortrinsvist i vikingetiden.)
2019 Præsten i Vejlby og hans søn - ofre eller mordere? Skyldig ved tre retsinstanser og frikendt
af 17 præster. 3. udg.
2019 Grenaa i vikingetid og middelalder. 3. udg.
2019 Grenaa og omegn under fremmede herrer. Herremænd, konger, krige, oprør, præster og klostre. 2. udg.
2019 Dråby og omegn. Bind 1: Myter, sejlads, kirke, herregårde, Ebeltoft m.m.
2019 Dråby og omegn. Bind 2: Ejendomme, landbrug, fiskeri, befordring m.m.
2019 Dråby og omegn. Bind 3: Håndværk, handel, politik, skoler, fritid, socialforhold, udvandring, forbrydelser, krige m.m.